Din første vandretur?

oktober 15, 2016

Sponsoreret

Er du ved at få planlagt næste års rejser og er en vandretur én af dem? Hvis du aldrig har vandret før er der en del ting, som du skal have styr på og have købt ind, så du kan få en god oplevelse med din første vandretur. Læs vores gode råd og få den bedste, første, vandretur. 

Start i det små
Det er vigtigt, at du starter blidt ud, når du starter med at vandre. Det er nok en dårlig idé, at starte hårdt ud med en weekendtur med +30 kilometers gang i kuperet terræn pr. dag, da det kan være en udfordring blot at skulle gå langt med oppakning på ryggen. Prøv dig derfor frem med nogle mindre dagsture inden du begiver dig på din første rigtige vandretur. De mindre ture vil give dig erfaring med at gå længere ture i vandrestøvler og vil hjælpe dig til, at kunne gå langt selv med en stor oppakning på ryggen. En god dagstur at starte på er 30km. i kuperet terræn, hvor du får prøvet dine ben godt af. Et vigtigt tip er også, at det i gennemsnit tager 100km. at gå dine vandrestøvler til. Du skal derfor ikke begive dig på de lange ture inden du føler dig helt hjemme i dine støvler. En vabel kan ødelægge en hel dags vandring!

Udstyret skal være i orden
Der er mange vigtige ting, som du skal have købt ind til din første rigtige vandretur. En særdeles vigtig ting, er en god drikkedunk, som enten kan holde på varmen eller holde dit vand iskoldt. De smarte Camelbak drikkedunke er specielt gode til varme drikke. De kan bruges til at holde kogende vand brandvarmt i flere timer, så du kan få en god kop kaffe undervejs på vandreturen og samle energi til resten af dagens vandring. Udover en god drikkedunk, skal du selvfølgelig have fat i nogle gode vandrestøvler som også er blevet nævnt tidligere. Sæt tid af til, at få prøvet nogle forskellige modeller så du får den helt rigtige støvle som passer til de ture, som du regner med at skulle på. Husk, at du skal kunne have et par gode tykke sokker i støvlerne, så du kan holde fødderne varme og tørre under hele turen. Er fødderne først kolde og våde, kan det forårsage en forkølelse og du har generelt en hårdere tur foran dig, når din krop ikke er tilpas. Udover støvler og drikkedunk skal du selvfølgelig også investere i liggeunderlag, sovepose og telt, hvis din vandretur indebærer overnatninger i naturen. Er du det mindste i tvivl, så henvend dig til din nærmeste friluftsbutik og lad dem fortælle dig lidt om, hvad du skal kunne forvente dig af nætterne udendørs i nøjagtig dét terræn, som du skal vandre i.

Læg en plan
Læg en klar plan for hvad du gerne vil se, hvor vil du gerne hen på din første vandretur og hvor længe vil du være afsted? Visualisér så meget som muligt. Det gør det nemmere for dig at overskue, hvor langt du skal kunne gå fra dag til dag og hvor meget oppakning du reelt set har brug for. Sidst men ikke mindst også, hvor meget du skal forberede dig på rent fysisk inden du tager afsted på din første vandretur.

wandering-from-truth

Categories Livsstil
Du vil måske også kunne lide